Er du på udkig efter en dygtig tækkemand, som kan lægge et nyt stråtag, der emmer af kvalitet? Så kan Dueholm Tæk hjælpe dig. Vi udfører alle former for tækkearbejde for kunder over hele Fyn, og uanset opgaven leverer vi et flot stykke arbejde, hver eneste gang vi lægger et nyt stråtag.
Når du skal have lagt et nyt stråtag, er det vigtigt at få en erfaren og veluddannet tagdækker til at udføre opgaven. På den måde sikrer du dig, at det klassiske håndværk udføres ordentligt, grundigt og professionelt. Vi er stolte af vores fag, og derfor sørger vi da også for løsninger, du som kunde bliver tilfreds med, og vi som fagfolk kan være stolte af.
Stråtage har i mange år været brugt som tagdækning både på landet og i byen, og i disse år har stråtage en stigende popularitet - og det med god grund. Et stråtag er en arkitektonisk smuk løsning, og det er samtidig et holdbart tag, der er med til at sikre et godt indeklima og en behagelig temperatur året rundt. Stråtag udføres derudover i et naturligt materiale, og derfor er det en yderst miljøvenlig løsning, der er en del af naturens økosystem.
Prisen på et nyt stråtag afhænger af flere faktorer, lige fra tagets areal og tagkonstruktionens tilstand til de ønskede tækkerør og rygning. Derudover er der også andre forhold, der spiller ind på prisen, for eksempel om taget har skorsten, ovenlysvinduer eller kvist. Derfor kan prisen på et nyt stråtag variere meget efter de forskellige forhold. Du er derfor altid velkommen til at kontakte Dueholm Tæk for en snak om lige netop din opgave. Vi kommer naturligvis ud og kigger på dit tag og kommer på baggrund af det med et uforpligtende tilbud på dit nye stråtag.